YOGA FILOSOFI

I dag er Yoga ved at være en almen og anerkendt praksis. Yoga findes i fitness klubber, helse centre, på hoteller og i socialt bevidste virksomheder. Yoga bliver også praktiseret på aftenskolerne, i de privat hjem og man kan endda købe Yoga DVD/CD over Internettet. Yoga bliver for den største del af befolkningen praktiseret pga. sine geniale fysiske øvelser og dens fantastiske helse bringende effekt på legemet, samt den konkrete ro man oplever efter endt Yoga praksis. For et fåtal, er Yoga også en livsfilosofi. Yoga er ikke en religion, men rummer alle de store religioner, filosofier mm. Yoga rummer og udelukker ikke. Faktisk blev en af de største Yoga mester nogen siden, Swami Muktananda en gang spurgt af en journalist om man skulle ændre ens religion for at meditere og dyrke yoga. Mesteren spurgte journalisten om hun tænkte på at ændre religion når hun skulle sove? Journalisten var lidt forvirret og sagde "nej selvfølgelig tænker jeg ikke på det". Mesteren sagde da: "Når du mediterer, så går du hindsides søvnen og drømmetilstanden, så hvis du ikke tænker på at ændre religion når du skal sove, hvorfor skulle du så tænke på at ændre religion når du mediterer?" Journalisten var "rundt på gulvet" og smilede og sagde "det svarede du sandelig godt på...".
Yoga betyder sammensmeltning af forskelligheder. Yoga er forening af det maskuline og feminine. Yoga er forening af det udad vendte og det indad vendte. Yoga er forening af det lyse og det mørke. Yoga er at finde balancen mellem det at arbejde og så at hvile. Gennem Yoga lærer man i endnu højere grad, at finde balancen mellem det at give og modtage. Når du oplever denne sammensmeltning af forskelligheder, så er det at man kan opleve døren i dit hjerte åbne sig. I sin højeste betydning, er Yoga sammensmeltning med det Højeste.
Yoga er ikke noget der kun hører Indien til, men kan finde Yoga inde for mange civilisationer. Yoga synes at være en tidløs og universel praksis. Både i Østeuropa, Skandinavien, Afrika, Syd og Nord Amerika, samt i hele Asien har man fundet eksempler på Yoga, bland andet på hulemalerier.
I Indien startede Yoga med at være for mystikere, altså hellige mænd der havde trukket sig tilbage til f.eks. skovene og levede som shamaner. Disse shamaner udviklede et Yoga system hvor de på forholdsvis kort tid kunne, via Yoga øvelser, gennemarbejde, strække og styrke hele legemet, for så at kunne sætte sig ned og meditere videre. for så at kunne sætte sig ned og meditere videre. Braminerne grinede af dem og deres Yoga, og kaldte det for en gymnastik, men da den store helgen Patanjali tog Yoga op og skrev bøger om det, gav stillingerne navne osv. begyndte anerkendelsen og respekten at komme (ca. 200 år før vor tidsregning). Selv den dag i dag, læser Yoga lærere og studerende Patanjalis sutraer og kontemplerer hans Yoga visdom.
Siden den gang er der kommet mange Yoga bøger, skrevet Yoga sutraer og det kan nok bedst sammenlignes med at vi er mange mennesker på jorden med mange forskellige sprog og udtryksformer, men vi har alle et "Hjerte" hvor vi længes efter det samme; fred og kærlighed, lykke og væren, overskud og balance. Dvs. Yoga har mange forskellige retninger og udtryksformer, og alligevel peger alle Yoga veje, den samme retning: Yoga peger mod hjertet, Yoga peger mod sandheden, Yoga peger mod kærligheden.
Gennem ens Yoga praksis kommer man til at opdage forskellige virkninger både fysisk og mentalt. Via Yoga, kommer man til at opleve sig selv i alle mulige afskygninger. Yoga er en vidunderlig opdagelsesrejse i dig selv. F.eks. kan Yoga være med til at man begynder at opdage sammenhænge og årsag til stress på arbejdspladsen. Yoga kan hjælpe dig til at finde løsninger til at stresse af og være mere tilstede og effektiv. Yoga kan bringe kropsbevidsthed ind i et område af kroppen som du hidtil har glemt/fortrængt og nye ressourcer bliver frigivet og en følelse af velvære kommer strømmende. Generelt sagt, så kan din Yoga praksis give dig både en oplevelse af dine ressourcer og også dine begrænsninger. Og kender du både dine ressourcer og begrænsninger, så kan du for alvor begynde at leve det liv du drømmer om at leve og som er i overensstemmelse med dine indre overbevisninger og værdier.
Når du studerer Yoga, begynder du også at støde på forskellige Yoga overbevisninger som kaldes for universelle love. Et par eksempler på universelle love er: "Det du sender ud, tiltrækker du" eller "Du må gi for at kunne modtage (universets lov om balance)". Alle disse universelle love begynder du at opleve konkret i din krop og dit liv gennem en vedvarende Yoga praksis.
En vigtig ting er, ønsker du at gå i dybden med din praksis og høste det fulde udbytte af Yoga, så bør man udføre sin Yoga praksis regelmæssigt, fuldt dedikeret og med hjertets samtykke. Sker dette, så er der ikke nogen ende på hvad din Yoga praksis kan give dig. Gennem Yoga lærer du dybest set dig selv at kende, sandheden om dig selv, som Yoga vismænd og viskvinder siger er: "Sat-Chit-Ananda", absolut væren, bevidsthed og lyksaglighed.